UDSOLGT

Workshoppen er desværre udsolgt.

Byg din egen planet

BilledkunstNatur/teknologiDanskIndskoling


Emner: Billedkunst, Alternativt læringsrum, Eksistens, Fremtidsscenarie, Science fiction, Kreativitet, Idéudvikling

Denne workshop tager udgangspunkt i historien om en ny planet som netop er blevet opdaget langt ude i det mørke univers. Elevernes opgave er at bygge elementer til planeten og skabe en historie omkring dens begyndelse.

Der er endnu intet liv på planeten. Den er tom og ventende. Vi har givet den navnet Sakura, da den er på vej mod en ny begyndelse. En begyndelse der kun kan startes med et hold af skabere. Det er elevernes opgave at være skabere og hjælpe med at bringe liv til planeten. Forme den, og give den en god start på tilstedeværelsen. Der arbejdes med den kreative proces; vi tegner, bygger, klippeklistrer og slipper fantasien løs. Planeten Sakura er et eksperiment, hvor vi sammen skaber et værk med tanker om hvad det kan udvikle sig til. Formålet er at sætte gang i nogle snakke og tanker om hvordan liv opstår og hvordan planeten skal udvikle sig. Få en forståelse for et fællesprojekt og hvordan vi påvirker hinanden når vi lever sammen på samme planet. Inden workshoppen kan klassen med fordel have beskæftiget sig med genren science fiction og fremtidsscenarier, som eksempel kan nævnes filmen Wall-E.

Underviser

Julie Bjørnskov er selvstændig interaktiv og motion-graphic designer, uddannet i Interaktivt Design fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Julie har bl.a. arbejdet for CPH:DOX, Clio online, Kulturministeriet, DR og TV2. Hendes projekter omfatter bla. interaktive kunst installationer, animation og udvikling af visuelle identiteter.

Booking

Book en workshop til din skoleklasse:
booking@nowhere-land.dk

Dato: 14/09/18
Tidspunkt: 09:30 - 11:30 eller 12:30 - 14:30
Varighed: 2 timer
Pris: Workshoppen er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune
Max deltagere: 1 skoleklasse

Ring os i forbindelse med eventuelle spørgsmål: +45 28 59 34 98