Om Nowhereland Festival

Nowhereland Festival er en nyetableret kunstfestival for børn som løber af stablen for første gang i september 2018 i København. Festivalen finder sted i KPH-Volume på Enghavevej 80.

Med Nowhereland Festival sigter vi mod at skabe et nytænkende festivalformat som giver plads til leg og interaktion i kunstneriske omgivelser. Foruden om et program fyldt med kreative workshop, danner en større, interaktiv sanseudstilling rammen omkring festivalen. Formålet er at lægge op til et aktivt møde med kunst og design, hvor børn kan gå på opdagelse og teste egne kreative evner i inspirerende omgivelser. Derigennem ønsker vi at bidrage til at kunst og design formidles på en inddragende og læringsrig måde.


Festivaldagen

Lørdag den 15 september inviterer vi børn, unge og deres familier indenfor til et sjovt, farverigt og aktivt møde med kunst. På festivaldagen kan du deltage i en række kreative workshops arrangeret i samarbejde med Idrætsprojektet. Du kan gå på opdagelse i festivalens sanseudstilling, bestående af fantasifulde og farverige skulpturer, bygget i et væld af sanselige materialer, som man kan røre ved, lege med eller gemme sig i.

Det fulde program for festivaldagen kommer snart! Programmet vil være at finde her på hjemmesiden.

Vi glæder os til at se dig på Nowhereland Festival den 15. september!

Skoleprogram

Fredag den 14 september er udelukkende afsat til skoleklasser fra Københavnske folkeskoler. Skoleprogrammet byder på workshops i alt fra Kreativ kodning til Insektfarming - du kan bl.a. lære at lave dit eget computerspil i programmet Scratch, illustrere dit eget stamtræ eller deltage i en workshop om at bygge din egen CO2-neutrale insektfarm. Hver workshop varer i to timer og giver eleverne mulighed for at stifte bekendtskab med en række forskellige håndværk og medier, under vejledning fra fagligt uddannede designere, kunstnere og kulturelle iværksættere. Vores undervisere arbejder til dagligt professionelt inden for de forskellige genrer og brænder for at formidle sine erfaringer.